5001450 Socialdemokratiet Nordfyn nr. 2 2026 WEB - Flipbook - Page 9
Nr. 2 september 2026 21. årgang
bejdere med international baggrund har
gennem årene valgt en SOSU-uddannelse
og er i dag en værdsat del af ældreplejen
og sundhedsvæsenet. De bidrager med
kompetencer, engagement og arbejdskraft på områder, hvor der er stor efterspørgsel.
Udskamning er ikke løsningen!
Det er derfor afgørende, at debatten om
fremtidens velfærd tager udgangspunkt
i de faktiske udfordringer og løsninger,
og ikke en utilstedelig udskamning af
befolkningsgrupper på baggrund af etnicitet, køn eller religion, som dele af vores
eget parti i disse år turnerer rundt med
som gennemgående dagsorden.
Og manglen på arbejdskraft løses heller ikke alene gennem ny teknologi eller
smartere organisering.
Der er behov for, at flere mennesker
vælger en uddannelse inden for social- og
sundhedsområdet, og at vi som samfund
værdsætter de faggrupper, der hver dag
får vores velfærd til at fungere.
På Nordfyn har vi gode muligheder for at
gå forrest. Kommunen, arbejdspladserne
og uddannelsesinstitutionerne kan sammen skabe stærke uddannelsesforløb,
gode praktikpladser og attraktive arbejdspladser. Sådan sikrer vi, at flere vælger
faget, gennemfører uddannelsen og bliver
i sektoren.
SOSU-uddannelserne handler i sidste ende
om mennesker. Om unge, der finder en vej
ind på arbejdsmarkedet. Om voksne, der
får nye karrieremuligheder. Og om ældre
borgere, der kan være trygge ved, at der
også i fremtiden er kvalificerede medarbejdere til at yde omsorg og pleje.
Det er en investering, som både den
enkelte, kommunen og hele samfundet
har brug for. Derfor fortjener SOSU-uddannelserne fortsat opbakning og anerkendelse som en af de vigtigste byggesten i
fremtidens velfærd på Nordfyn.
Gruppen i kommunalbestyrelsen: Nikolai Johansen, Dorte Schmidt, Kasper Solberg, Ann Chalotte Johansen og Gert Block Hættlein Rasmussen.
Side 9