5001450 Socialdemokratiet Nordfyn nr. 2 2026 WEB - Flipbook - Page 14
Medlemsblad for socialdemokratiet på Nordfyn
Hvad med det organisatoriske?
Af Frederik Valdemar Vejsgaard
Vi har ofte en tendens til at diskutere,
hvilken politisk retning partiet anno 2026
er på vej i. Det er en vigtig diskussion. Men
jeg synes, vi alt for ofte glemmer at tale
om, hvor vores organisation skal hen.
Jeg har desværre ikke de vise sten, der kan
løse alle problemer. Men det undrer mig,
at vi ikke taler mere åbent om de organisatoriske udfordringer, vi står med lokalt,
regionalt og nationalt i partiet.
Jeg er opvokset i Assens og har haft min
socialdemokratiske opvækst der. Når jeg
kigger på, hvordan vores parti har det
mange steder uden for de største byer,
bliver jeg bekymret for, hvor vores organisation er på vej hen.
Frederik Valdemar Vejsgaard, formand DSU Odense.
Kære kammerater på Nordfyn
Tusind tak, fordi I har givet mig muligheden
for at skrive et par ord i jeres blad. Det er
mig en stor ære.
Jeg vil gerne starte med at præsentere
mig selv. Mit navn er Frederik Valdemar
Vejsgaard, jeg er 27 år gammel, og jeg er
organisatorisk formand i DSU Odense sammen med min politiske formand, Laurits
Lindegaard.
For snart halvandet år siden tog vi et valg.
Vi besluttede os for at dele den traditionsrige formandspost op i to. Ikke fordi vi hver
for sig fremover “kun” skulle lave 50 procent
af arbejdet, men fordi vi ønskede at sikre
udvikling på begge områder. For lige siden
jeg for snart 10 år siden satte min fod i DSU
og Socialdemokratiet, har jeg kunnet se, at
politik og organisation hænger uløseligt
sammen. Uden organisation, ingen politik.
Og uden politik har vi ingen organisation.
Side 14
Socialdemokratiets
store
historiske
bagland er unikt. På mange måder er det
netop det, der gør Socialdemokratiet til
Socialdemokratiet og os til den samfundsforandrende kraft, der i snart 100 år har
været i spidsen for Danmark udvikling.
For vi har altid haft en ambition om at omfavne befolkningen bredt. Men derfra hvor
jeg står er noget begyndt at skride. Mange
steder bliver dem, der dukker op, ældre og
ældre, og lige så stille mister vi den diversitet og forskellighed, som gør vores bevægelse stærk. Det bør vi tage alvorligt.
Ikke fordi erfaring er et problem, tværtimod. Men fordi en bred folkebevægelse
også skal kunne samle nye generationer,
nye stemmer og nye perspektiver.
Hvis vi skal ændre det, tror jeg, vi skal give
mennesker en tydeligere grund til at dukke
op. Vi skal styrke den politiske udvikling i
partiforeningerne og gøre dem til steder,
hvor medlemmer ikke kun bliver orienteret
om politik, men faktisk er med til at forme
den.
Oftere og oftere synes jeg, at politik bliver
udviklet på Christiansborg i stedet for ude
i partiforeningerne. Det er ellers i partiforeningerne, at medlemmerne både lever
med konsekvenserne af politiske beslutninger på godt og ondt, og samtidig kan
fungere som lokale ambassadører for de
beslutninger, Socialdemokratiet tager.
Når partiforeningerne svækkes, svækkes
den politiske udvikling også. Og når medlemmerne ikke længere oplever, at de
er med til at forme politikken, bliver det
sværere at engagere dem organisatorisk.
Derfor hænger politik og organisation
uløseligt sammen.
Jeg drømmer derfor om, at vi i fremtiden vil
sætte mere fokus på vores partiforeninger
og på den politiske udvikling, der kan
finde sted der. For hvis partiforeningerne
igen bliver forandringsmotorer i vores bevægelse, tror jeg også, vi vil se flere mennesker få lyst til at deltage i arbejdet.
Men hvad synes du? Hvilken fremtid ser
du vores vores parti organisatorisk? Jeg er
altid villig til at høre jeres synspunkter. Så
har I input til, hvordan vi kan styrke organisationen, er I meget velkomne til at række
ud til mig.
